Opskrifter

Kop-kage på under 10 min.

Lækker chokolade kage på under 10 min

– Jov, den er god nok, den er super hurtig at lave!

Går vi alle sammen ikke rundt i tide og utide og får lyst til et stykke lækker varm kage? Det gør jeg ihvertfald. Især efter en lang stressede dag, når man kommer hjem og sætter sig i sofaen med en kop te eller kaffe.

Men at skulle vente en time på at kagen er bagt i ovnen og så stå med de resterende 10 stykker i overskud, fordi resten af familien måske ikke lige har lyst til kage, den pågældende aften. Det er ikke det de fleste har lyst til.

Men hvorfor så ikke bage kagen i micro-ovnen?

Det er også en smart idé, hvis man får uventet gæster og ikke har andet lækkert i huset, at hurtigt at servere.

Mine børn synes også at det er en sjov ting at bage. At stå og kigge ind igennem ruden på micro-ovnen og se at kagen bliver større og større, er noget de synes er rigtig underholdende. Og det tror jeg at de fleste børn synes er sjovt.

Ovearaskelsesmomentet var til at føle, når man efter få minutter tager en kop ud af micro-ovnen… “WOW, kage på så kort tid, fantastisk” !!

Efter at have prøvet lidt forskellige opskrifter er jeg kommet frem til den jeg synes er bedst.
Og den vil jeg gerne dele med jer:

Ingredienser:

4 spiseskeer mel
3 spiseskeer rørsukker (eller alm. sukker)
2 spiseskeer kakao
½ teske vaniljesukker
½ teske bagepulver
35 gram smør (eller: 3 spiseskeer smags neutralt olie, fx rapsolie)
1 (stort) æg
Ca. 3 spiseskeer hakket chokolade (både hvid, lys og mørk chokolade fungere – smager også godt med nødde-ckokolade)

Det kan også varmt anbefales at tilsætte cirka 10 friske hindbær (frosne hindbær, kan også bruges)

Fremgangsmåde:

Kom mel, rørsukker/sukker, kakao, bagepulver og vanilje i koppen (en STOR kop cirka 4 deciliter) og rør (med en gaffel, er det nemmest). Tilsæt æg og smeltet smør(/olie) og rør det godt sammen. Tilsæt den hakkede chokolade og friske bær og vend rundt.

Gentager lige at man skal huske at bruge en STOR kop – da den hæver voldsomt hurtigt op!

Bagning:

Sæt koppen i mikro-ovnen – giv den cirka 2½ minut ved fuld effekt.
(Er kagen ved at bage op over koppens kant, så sluk for mikro-ovnen og lad dejen falde ned i koppen i et par sekunder og tænd derefter igen)

 

– OG VÆRSGO, så er der chokolade KOP-KAGE!