PNES

PNES – Psychogenic non-epileptic seizures.

PNES er den engelske forkortelse af Psychogenic Non-Epileptic Seizures.

På dansk kalder man det psykogene non-epileptiske anfald eller blot funktionelle anfald.

–      Hvad er PNES?

Psykogene non-epileptiske anfald, er anfald af varighed fra sekunder til timer med et midlertidigt tab af kontrol. De kan bestå af krampelignende ryk i arme og ben

og kast med hovedet. Patienten kan være bevidstløs og tilsyneladende ikke være til at komme i kontakt med. Meget lig epileptiske anfald. Oftest er øjnene lukkede. Nogle patienter kan reagere med vilje styrede handlinger som for eksempel at skubbe en hånd væk, gøre modstand eller lignende. I forbindelse med fald vil patienten ofte tage fra, og kun i sjældne tilfælde kan det ske, at patienten slår sig. Anfaldene er ubehagelige men ikke skadelige for hjernen, og et anfald stopper altid af sig selv. Anfaldene er ikke viljestyrede / man er ikke selv herre over om man får et anfald. De funktionelle anfald kan være ødelæggende for patientens livskvalitet. Det kan være svært for patienten at finde eller fastholde socialt fodfæste. Familielivet, uddannelses-og arbejdsevnen påvirkes også negativt.

–      Hvad er forskellen på PNES og epilepsi anfald?

Psykogene non-epileptiske anfald ligner epileptiske anfald, men der er ikke pludselige unormale elektriske udladninger i hjernen, som ved epileptiske anfald. De har fortrinsvis en psykisk baggrund!

–      Hvordan stilles diagnosen PNES?

Diagnosen stilles ved at udelukke epilepsi, fysiske og organiske årsager til anfaldene. Måden man finder ud af at der er tale om Psykogene non-epileptiske anfald kan være ved at tage et video-EEG af patienten. Hvis man ikke har epileptiske forandringer på EEG-kurven under anfaldet, så er det ikke et epileptisk anfald.

–      Hvem får PNES?

Psykogene non-epileptiske anfald kan forekomme i alle aldersgrupper, både hos mænd og kvinder. Men mest almindeligt påvirkes unge kvinder. Patienter med psykogene non-epileptiske anfald har oftest en psykiatrisk historie og ofte en historie af stress, misbrug, traumer, depression, angst eller andre problematikker.