De fleste mennesker har prøvet, at have hovedpine. Nogle mennesker har desværre hovedpine alt for ofte.
Der findes mange typer hovedpine. Jeg vil her fortælle lidt om de forskellige slags hovedpiner:
Migræne:
Migræne er en halvsidig, dunkende, anfaldsvis hovedpine. Migræne ses hos både hos kvinder og mænd (dog oftes kvinder) i alle aldersklasser. Ofte er migræne ledsaget af kvalme og/eller opkastninger. Og man bliver overfølsom over for næsten alle udefrakommende påvirkninger – især lys og lyd.
Anfaldet af migræne varer fra 4 til 72 timer.
Der findes to slags migræne. Migræne med og migræne uden aura.
Migræne med aura betyder, at man udover hovedpine har synsforstyrrelser, føleforstyrrelser eller taleforstyrrelser.
Migræne kan være arveligt. Men der findes mange årsager til migræne.
Der findes en lang række faktorer, der kan udløse migræneanfald. Det kan eksempelvis være:
forstryrret søvnmønster, fødevare (såsom chokolade, ost, kaffe og rødvin), stress, rygning/alkohol og/eller menstruation.
Klyngehovedpine – Hortons hovedpine:
Klyngehovedpine / Hortons hovedpine rammer (som den eneste hovedpineform) flere mænd end kvinder.
Klyngehovedpine / Hortons hovedpine er smertefulde anfald – hvor smerterne ofte sidder bag/omkring det ene øje.
Smerterne varer fra et kvarter op til 3 timer og gentages op til flere gange pr. døgn.
Spændingshovedpine:
Spændingshovedpine er den mest almindelige form for hovedpine.
Næsten alle har oplevet spændingshovedpine.
Denne type hovedpine føles, som om det spænder eller trykker omkring hovedet.
Spændingshovedpine kan komme eksempelvis af: muskelspændinger, dårlige arbejdsstillinger, stress og/eller mangel på søvn.
Medicinoverforbrugs hovedpine (MOH):
Medicinoverforbrugshovedpine er en (næsten) daglig hovedpine, der skyldes et for stort indtag af smertestillende medicin.
For JA – hovedpinepiller kan give dig mere hovedpine!
Det typiske mønster er en gradvis tiltagende hovedpine over uger til måneder. Og en mindre effekt af den smertestillinde medicin.
Når man stopper med medicinen, vil hovedpinen blive betydeligt mindre eller mindre hyppig.